Tidligere på året var “Hjernekassen” på P1 med Peter Lund Madsen på besøg hos Michael som har skizofreni. De gik en tur og kom til at tale om ordet skizofreni: "Peter Lund Madsen: ”Det er for øvrigt et grimt navn til en lidelse, et pissegrimt navn!” Michael: ”Det er så skidegrimt! Det er ligesom ordet ”sindssyg”. Også pissegrimt, ik’” Peter Lund Madsen: ”Ja! Helt enig! Hvis jeg blev konge, statsminister ville jeg finde på et andet navn.”" (1) Skizo, skizofren, sindssyg, psyko; usselt barn har mange navne – og grimme navne. Skizofreni er grimt. Det er den de andre ikke vil lege med, det dårlige selskab, med en svag karakter og vanvittig fantasi, helt uden for pædagogisk rækkevidde. Eller hvad? Der er mange myter og historier om skizofreni, ligesom der er lige så mange sandheder. De fleste har prøvet at gå på gaden eller sidde i bussen og pludselig blive afbrudt i sine tanker af en underlig person, der gestikulerer og snakker til nogen, man umiddelbart ikke kan se hvem er. Vi bliver utilpasse og kigger i facebook på mobilen eller ud af vinduet. Og alle andre i bussen gør det samme. Vi bliver bange for det uvante, det utrygge i at se et menneske så afsporet og forpint. Vi kan ikke rumme det. Vi bliver ilde til mode når et andet menneske falder uden for de socialt accepterede normer og rammer. Medierne hjælper os også gerne med at holde frygten for det unormale, det sindssyge, i live ved indimellem at fodre danskerne med overskrifter som “Skizofren slår pædagog ihjel” og lignende. Skizofreni er igennem årtier blevet gjort til noget vi alle frygter og har en fælles forståelse af. Problemet er bare at denne fælles forståelse bliver til falske påstande og halve sandheder. "Men der findes ingen skizofrene, kun mennesker med skizofreni" Men er alle skrækhistorierne og vores umiddelbare reaktioner på det grimme ord “skizofreni” forkerte? Nej da. Det er bare ikke den eneste eller den rigtige sandhed. “Skizofreni” er et ufatteligt bredt spektrum af mennesker og liv. Nogle få bliver farlige eller til fare for sig selv. Nogle lever mere eller mindre i en verden af vrangforestillinger. Nogle bor på bosted fordi de ikke kan få livet i egen bolig til at fungere. Men rigtigt mange med skizofreni lever almindelige liv med skole eller arbejde og familie. De lever et liv, hvor de i perioder kæmper hårdt med skizofrenien, mens de i andre perioder kan være stort set symptomfri. Mange får medicin og bliver fulgt i psykiatrien, måske også indlagt i kortere eller længere perioder men der er også mennesker med skizofreni som har valgt ikke at få medicin, da bivirkningerne ved antipsykotisk psykofarmaka kan være for uacceptable. Hverdagen og livet med skizofreni foregår ofte i et spændingsfelt mellem mange forskellige symptomer, som vanskeliggør dagens gøremål og påvirker den ramtes tanker og vilje. De psykotiske symptomer kan være mere eller mindre fremtrædende og meget forskelligartede, ligesom de kan opleves med alle sanser. Nogle kan lugte ting, der ikke er der eller måske fornemme farver og mønstre ekstra stærkt. Nogle forstyrres af synshallucinationer, mens andre hører stemmer, der hvisker eller råber og alt derimellem. Ofte er stemmerne nedladende overfor personen eller kommenterer på dennes handlinger og blander sig med de øvrige tanker. Dertil kommer at mange føler sig overvåget eller ikke stoler på andre menneskers intentioner. Mistænksomhed er noget mange med skizofreni kæmper med hver dag. Det være sig over for familie, venner kollegaer, sportsmakkere, alle i omgangskredsen. Der bliver ofte tænkt rigtigt meget, når man har skizofreni, både skizofreniens tanker og egne tanker. De bliver holdt op mod hinanden konstant og gør det svært at finde ro. Omvendt karakteriseres skizofreni også af det man kalder negative symptomer på fagsprog. Den ramte vil ofte føle sig følelsesmæssigt ikke tilstede og have tendens til at isolere sig fra omverdenen fordi vedkommende ikke længere magter social kontakt til andre mennesker. Der kan ofte ses en indadvendthed og manglende lystfølelse i forbindelse med det sociale liv og ofte opleves også en pludselig eller langsomt opstået ligegyldighed over for interesser og andre mennesker. De fleste med skizofreni rammes også af kognitive forstyrrelser. Sproget og det psykomotoriske tempo påvirkes, så personen fx sætter sætninger forkert sammen, mangler ord eller kommer op med nye ord (neologismer), og tale- og handletempo nedsættes ofte i betydelig grad. Nogle oplever også katatone symptomer, som gør at de fx kan stivne i en bestemt holdning eller gå i stå midt i det de er i gang med, som om tiden bliver stoppet. Mange med skizofreni har også udtalt koncentrationsbesvær og store vanskeligheder med at strukturere, planlægge og tage beslutninger. Skizofreni er altså rigtigt mange forskellige symptomer som tilsammen skaber det billede vi kalder for skizofreni. Det er en meget alvorlig psykisk sygdom som ødelægger mennesker og gør livet rigtigt hårdt at leve. Hver dag kæmper mennesker med skizofreni for at leve et værdigt liv og opretholde en god balance mellem sygdommen og det liv som de ønsker at leve. Men de kæmper også en helt anden kamp; kampen mod “breaking news” i medierne og den almene befolknings manglende viden om hvordan det også - og for det meste – er at at leve med skizofreni. Derfor forstår man så godt Peter Lund Madsen og Michaels ordveksling om ordet skizofreni. Og indrømmet, pænt er det ord ikke, men mon ikke den generelle stigmatisering og det store tabu har gjort det til et endnu grimmere ord end det behøver at være. Og når nu vi er ved det grimme ord skizofreni, så findes der faktisk et grimmere ord, som slet ikke burde bruges: tillægsordet “skizofren.” Det bruges flittigt om de syge, men i også i sjov om mennesker og ting der stritter i alle retninger. Men der findes ingen skizofrene, kun mennesker med skizofreni. Skizofreni er ikke nødvendigvis en livstidsdom. Det er sygdom som ca 20% af de ramte bliver helt raske fra, mens en meget stor andel lever med gode og dårlige perioder, mens de passer deres skole, arbejde og familieliv. De er mennesker som hver dag kæmper mod deres indre kaos for at passe ind i en verden, hvor de ofte ikke tør stå ved deres sygdom, fordi alt for mange ved alt for lidt om skizofreni. De er bange for at blive dømt på det grimme ord alene i stedet for det menneske de er. Kilder: (1) Hernekassen på hjemmebesøg - Michael, Hjernekassen på P1, 24/6-2021 |
BlogAf og til lægger jeg et skriv op her på siden. Det kan omhandle tanker fra mit arbejde som terapeut, betragtninger om aktuelle emner indefor psykisk sårbarhed og velvære eller tendenser i samfundet, som har indflydelse på vores liv. Arkiver
March 2022
Kategorier
All
|