Tilbage til hverdagen med autisme

Så sluttede sommerferien, og de fleste af os er igen i gang på skoler, ungdomsuddannelser, i praktik eller på arbejde. Nogle vender tilbage til det de kender efter en velfortjent pause, mens andre skal starte i noget helt nyt og forhåbentlig spændende. 
 
Der er noget underligt ved ferie. I hvert fald sommerferien. Det er som om man lige skal lære at holde ferie og slappe af det første stykke tid. Herefter følger dagene hvor vi er afslappede og nede i gear og virkelig nyder at kunne gøre nogle af de ting, der ikke bliver prioriteret så højt i hverdagen, eller måske rejser og oplever vi. Når vi så nærmer os feriens afslutning, er det som det indre gear skifter igen og så småt indstiller os mentalt på snart at skulle på arbejde eller i skole igen.

Men hvad nu hvis gearskiftet ikke virker optimalt, eller man ikke er så god til forandringer i ens daglige liv?

​Mange autister oplever at forandring og skift til et andet ”mode” skaber forvirring og opbrud i en ellers fast rutine og hverdag. Det er svært at finde ud af hvordan dagene skal planlægges og at få tiden til at gå, når den faste ramme og struktur ryger. Det er vigtigt at få lagt en plan for ferien, så en ferierutine opbygges. På den måde kan man som autist opnå noget struktur over dagene i ferien og vide hvornår man skal hvad og med hvem. 
 
De fleste autister, jeg kommer i kontakt med gennem mit daglige arbejde som SPS-rådgiver og støtte-kontakt-person, synes at ferien er svær at strukturere på grund af de manglende faste holdepunkter. Omvendt kan hverdagen på skolen, på arbejde eller i praktik byde på en masse uforudsete begivenheder, som kan virke meget stressende for en person med autisme. 

Jeg tror egentlig de fleste med autisme ville trives bedst med the happy medium, hvor hverdagen har en klar struktur, men uden for mange ændringer og pludseligt opståede problemstillinger. Det er kendetegnende for autister at forandringer og omstillinger er svære at have med at gøre, og i den forbindelse er ferietiden og opstartsperioden efter ferierne klart en udfordring. Det kræver meget af autistiske mennesker at skulle håndtere så mange omstillinger. Autisten kommer på et meget stort kognitivt arbejde med at strukturere og omstrukturere og tilvænne sig nye mønstre, og det kræver en masse energi.

​Især i forbindelse med sommerferien kræves der ofte ekstra meget energi, fordi det er en lang ferie og det derfor kan være ekstra svært at gå fra total frihed og afslappede dage til at skulle stå op tidligt og tage i skole eller andet. Det er en kæmpe omvæltning for mange autister. Derfor er det en god ide at researche, planlægge og strukturere så meget af den nye travle hverdag som muligt.
 
Mange autister har meget stor glæde af at bruge deres smartphones, tablet og/eller smartwatches til at planlægge og strukturere dagene med. I apps som fx Tiimo og PlaNet kan den unge og / eller værge lave detaljerede planer med huskelister, tidspunkter og alarmer for alle de trin der skal til fx at stå op og komme afsted om morgenen eller til fritidsaktiviteter og skolearbejde senere på dagen. Autister har svært ved at initiere og skifte mellem de forskellige opgaver og gøremål, og her kan det være en kæmpe hjælp at telefonen eller uret sætter den unge i gang og markerer skift. Det sparer meget kognitiv energi og frigør derfor energi til fx socialt samvær med andre unge, som måske ellers ville blive fravalgt, fordi energien bliver brugt op på bare at komme gennem dagen.

---

"Det gør unægteligt dagens gøremål mere omstændige, når man ser detaljer i stedet for helheder og har svært ved at starte og skifte aktivitet"

---

​At komme tilbage til hverdagen efter en ferie er krævende for de fleste mennesker – også selv om de ikke har autisme. Kroppen og hjernen skal op i gear, men for de fleste sker dette ret glat hen over en uges tid, og de bruger ikke den samme mængde energi som autister. Mennesker med autisme skal bruge energi på selv de mindste ting i hverdagen, som andre måske ikke engang opdager at de gør. Det at komme op og afsted er for neurotypiske en del af dagen, mens det for autister udgør en lang liste af gøremål, hvor alt tildeles lige meget opmærksomhed. Og sådan fortsætter det resten af dagen. Alting ses i detaljer og derfor bliver det meget mere anstrengende. En neurotypisk person ser lektielæsning som en opgave, mens autisten ser alle trinene i lektielæsning hver for sig. Det gør unægtelig dagens gøremål mere omstændige, når man ser detaljer i stedet for helheder og har svært ved at starte og skifte aktivitet. 

Egentlig kan man sige, at det med ferie og hverdag er lidt et paradoks for autister. Ferien er svær fordi rutiner og struktur brydes og bygges op, og det er svært at strukturere en masse fritid. Omvendt bliver hverdagen ofte svær, hvis der sker for meget og for mange nye ting. Kort sagt er ferien svær fordi der sker for lidt, mens hverdagen er svær fordi der let kan ske for meget. 

Når det er sagt ved jeg dog, at mange autister ville vælge hverdagen over ferie på grund af den grundlæggende struktur og genkendelighed. Hverdagen er trods alt hverdagen og giver en ro og struktur, som de fleste autister trives bedst med.