ADHD: Uopdragen eller Uopmærksom?

Der findes nok ikke nogen, der aldrig har hørt om ADHD. Og hvis ikke de har, ved de helt sikkert hvad et DAMP-barn er; en der hænger i gardinerne, ikke hører efter, taler i munden på andre, sjusker med gøremål og har gang i alle mulige projekter, som aldrig bliver færdige eller fokuserer så meget på en ting, at alt og alle omkring dem overses. Denne beskrivelse er måske ikke løgn set udefra, men den er heller ikke hele sandheden om livet med ADHD. Mange børn, unge og voksne mennesker med ADHD udviser social adfærd og kognitive færdigheder, som afviger fra det gennemsnitlige og desværre ofte gør tilværelsen rigtig svær for dem selv og deres omgivelser. 

​ADHD er lidt en udskældt diagnose. Hvem har ikke hørt noget i retning af, at de bare skal opdrages og lære at respektere, at der er andre og andet i verden end dem selv. Eller at Boys Will Be Boys fordi Alle Drenge Har Det, og at det i hvert fald er blevet for meget med alle de bogstavsbørn-, unge og voksne, som i virkeligheden bare er utilpassede.

​Alle mennesker er forskellige; det gælder også alle med ADHD. Nogle er stille og indadvendte, mens andre er sprudlende energibundter. Nogle kæmper meget med koncentrationen altid, hvor andre hyperfokuserer på et bestemt emne. Nogle gør det hele på én gang, mens atter andre skifter mellem forskellige “modes”. 

​Det kan ofte være svært for andre mennesker at forstå, hvordan det egentlig føles og opleves at leve med ADHD. Det skyldes ofte at andre mennesker ikke forstår den fulde kompleksitet ved opmærksomhedsbegrebet, hyperaktivitet og impulsivitet. 

​Menneskets opmærksomhed er en kompliceret kognitiv opgave og udfordring. Vi skal være i stand til at holde opmærksomhed på det vi laver, også selv om der sker andre ting omkring os. Vi kan også blive afbrudt af spørgsmål eller et andet gøremål og så skulle komme tilbage til det vi havde gang i. Det kan også være vi skal arbejde med noget i længere tid og i flere etaper.  Disse opmærksomheds-færdigheder bliver besværliggjort ved ADHD. 
Mennesker med ADHD har i varierende grad svært ved at overskue gøremål, studier og andre opgaver, fordi opmærksomheden kan være svær at fastholde, især hvis en opgave består af flere dele, der skal struktureres. Der kan være en tendens til at sjuske og “komme let hen over” opgaver, fordi opmærksomheden ikke kan fastholdes til at få de nødvendige detaljer med. Dette ses især i skole- og studiesituationer, hvor opgaver kan være meget detaljerede nogle steder, mens andre ting er nærmest udeladt. Det har intet at gøre med intelligens, det er bare et udtryk for en varierende grad af opmærksomhed og evne til at fokusere. 
Det med at holde fokus på en opgave er altså et stort problem for mennesker med ADHD. Nogle forklarer det sådan, at de føler at de meget lever og tænker lige nu og her. Det betyder, at hvis de bliver afbrudt, vil der blive skabt et nyt “nu”, som så rykker foran den opgave, de egentlig var i gang med. Det kan også være at der er flere opgaver der skal laves, men ingen af dem bliver gjort færdig, fordi opmærksomheden ikke holder og man derfor går i gang med noget andet. Desuden ses det ligesom ved autisme, at lystbetonede opgaver er væsentligt lettere at få udført end de opgaver, man ikke har lyst til eller som ikke umiddelbart giver noget brugbart resultat. 
Opmærksomheden kan dog også ses som et hyperfokus hos mennesker med ADHD. Som ved autisme kan der ved ADHD også ses stærke personlige interesseområder, som der bruges virkelig meget tid på. Fokus på sådan en interesse kan tage fokus fra alt og alle omkring personen med ADHD, sådan at tid, sted, måltider og søvn ignoreres. Det vil sige at et hyperfokus også forstyrrer opmærksomheden, fordi det ikke efterlader plads til noget andet. 
Mange med ADHD oplever også, at de kan have svært ved at være sammen med mange mennesker til fx en fest, fordi opmærksomheden kommer på overarbejde. Der er for mange indtryk og for mange historier og mennesker at holde styr på en gang. 

---

"Mennesker med ADHD lever ofte i spændingsfeltet mellem deres indre udfordringer og omverdens reaktioner på disse. De lever et liv hvor de ofte rammes af andres negative respons på den impulsivitet eller manglende opmærksomhed, som de kæmper med dag ud og dag ind"

---

​Kernesymptomerne ved ADHD centrerer sig omkring opmærksomhedsforstyrrelsen, men mange har også store problemer med hyperaktivitet og impulskontrol. Hvis man ikke har de problemer, får man oftere diagnosen ADD, altså uden H for hyperactivity. 
Hvis man også har problemer med hyperaktivitet, vil det influere på graden af opmærksomhed, ligesom der ofte ses store følelsesmæssige udsving, fordi reaktionen er impulsiv og ikke kan bremses. Det er meget hårdt at være i sine følelsers vold på den måde, og derfor har mange mennesker med ADHD ofte brug for at trække stikket og bare være sig selv. 
Hos børn ses hyperaktivitet oftest tydeligst. Det er børn som karter rundt på stolen, braser ind i andre børns lege, tager teten i lege og har rigtigt svært ved at sidde og spille et brætspil, hvor man skal vente på tur. Søde og dejlige børn med en masse energi, der mangler bare en pauseknap i deres kognitive system. Mange børn holder derfor på sig selv og ender med at eksplodere over ubetydelige ting, når de kommer hjem, fordi de simpelthen ikke kan holde til mere. 
Efterhånden som mennesker med ADHD bliver unge og voksne, skifter hyperaktiviteten ofte karakter og bliver mindre synlig for omgivelserne. Udadtil er de måske meget snakkende, lidt for hurtige i replikken og hurtige til at give udtryk for deres holdninger, men på en måde som ikke så ofte giver anledning til irritation hos andre. Man kan sige at voksne med ADHD har nået et sted i livet, hvor man falder lidt mere til ro, ligesom de fleste mennesker gør med alderen og den tilhørende livserfaring. Mange med ADHD beskriver hvordan de stadig har en indvendig uro og rastløshed, som de indimellem er nødt til reagere på ved fx motion eller anden stimuli som kan bringe lidt ro i hovedet. En del bruger også fidget ting, som de kan sidde med i hænderne, når koncentration er påkrævet. Hertil kommer at mennesker med ADHD ofte også forstyrres af lyde og andre menneskers snak, hvis de skal koncentrere sig.

​Mennesker med ADHD lever ofte i spændingsfeltet mellem deres indre udfordringer og omverdens reaktioner på disse. De lever et liv hvor de ofte rammes af andres negative respons på den impulsivitet eller manglende opmærksomhed, som de kæmper med dag ud og dag ind. Det fører til at mange med ADHD føler sig uønskede eller ikke værdsat og i en del tilfælde dæmpes disse følelser med rusmidler som fx hash. Det er ærgerligt og forfærdeligt at unge mennesker skal tabes på gulvet, fordi omgivelserne og samfundet ikke prøver at imødekomme disse unge mennesker. 
Heldigvis er der langt flere med ADHD, der lever helt almindelige liv med studie, arbejde og børn og de klarer sig lige så fint som andre. Men de kæmper også hver dag for at holde opmærksomhed på det de laver og regulere indre rastløshed og impulsive ytringer og handlinger. 

​Et ønske for fremtiden er at ADHD vinder mere accept og forståelse i den generelle befolkning. De er mennesker med nogle udfordringer, men netop de udfordringer kan også under de rette betingelser blive til et enormt fokus og drive til gavn for fremtidens samfund. Men det kræver at vi forstår at det er en afvigelse i hjernen som den adfærd, vi finder irriterende og afvigende udspringer fra. Dernæst skal vi have vendt irritation til inspiration og forstå at det er mennesker der kæmper for at passe ned i en kasse med en anderledes form end deres egen og have respekt for det.